Billedet er lånt her
Der er sikkert rigtig mange mennesker derude, som tænker: Ham har jeg læst/set nok om til at jeg ikke gider at læse bøgerne.
Jeg vil bare sige til alle jer folk der sidder med den indstilling, at dette faktisk er et fremragende historisk værk med god research bag sig.
Man bør gøre sig den tjeneste at læse bøgerne, for man kan ikke lade vær med at føle et stik i hjertet over Arn og Cecilias ulykkelige kærlighedshistorie, og alt hvad den bære med sig i de efterfølgende bind.
Dog er der selvfølgelig altid nogen man kan kritisere i en udgivelse. Men om det virkelig irritere mig eller det giver bogen charme ved jeg egentlig ikke helt præcist.
Forfatteren Jan Guillou redegøre mig kort for sig i passager hvor jeg ville ønske der var mere guf på. Der er også skruet ned for dialogerne mellem karakterene i bogen, og det føles som om at han kun lader sine karakterene snakke sammen hvis det er højst nødvendigt.
Alligevel syntes jeg ikke der mangler noget i bogen. De steder hvor vi bliver undladt detaljer, kan man selv udtænke sig, ligeledes er det med dialogen. Måske er vi bare blevet for vant til TV's overtag, hvor alt bliver lagt frem for seeren. Men som læser er det nu en befrielse at bruge sin hjerne i et historisk værk.
Filmatiseringen er overhovedet ikke ligeså mageløs som bøgerne.
Børgerne i serien af Jan Guillou er:
Vejen til Jerusalem
Tempelridderen
Riget ved vejens ende
Arven efter Arn
